#elskdinmorkrop

I februar skal det handle om morkroppen herinde, og jeg har glædet mig som et lille barn til at komme i gang!

Min Fantastiske Morkrop

For et par uger siden skrev jeg med Mia fra Ammemafiaen. Hun havde fået den ide, at lave et blogindlæg om sin krop efter 4 graviditeter, fødsler og ammeforløb. Opslaget skulle deles efter hendes 37-års fødselsdag, som var d. 30. januar. Og så fik jeg en ide: at hylde morkroppen sammen med ammemafiaen i februar. Morkroppen i al dens mangfoldighed!

28 dage, 28 kvinder, 28 kroppe.

Jeg begyndte at skrive rundt og eftersøge morkroppe i forskellige former, aldre, farver, vægtklasser og vinkler. En masse mødre sagde ja med det samme, og projektet fik for alvor vinger!

Med hjælp fra disse kvinder og deres billeder vil jeg vise hvor fantastiske og forskellige og helt rigtige vi alle sammen er. Med eller uden strækmærker, deller, tatoveringer, ar, modermærker, appelsinhud og ekstra eller færre kilo.

Kvinderne bag billederne måtte selv bestemme om det skulle være i sort/hvid eller i farver, om billedet skulle være med eller uden tøj, fra hvilken vinkel det skulle tages og med hvilket fokus. De fik også selv valget om de ville være anonyme. Jeg bad dem dele nogle tanker om deres kroppe eller livet som mor, og disse tanker bliver delt som tekst til billedet.

Grundet de sociale mediers censur af kvindekroppen, vil eventuelle brystvorter og kønsbehåring blive sløret eller dækket med emoji. Dette gør jeg for at billedet ikke fjernes, men nogle af billederne vil senere kunne findes i dette opslag, så rå som kvinderne bag billederne tillader det.

Wauw-effekten

Jeg har været overrasket over min egen reaktion på disse billeder og ikke mindst teksten til dem. Jeg har både været rørt, fået sug i maven og været stolt på disse kvinders vegne over, at de vil dele med resten af verden, og over deres styrke, mod og udtryk for kærlighed til dem selv.

Det bedste ved det hele har været, at flere af kvinderne har fortalt, at de faktisk nød at have fokus på deres kroppe, mens de tog billederne. Denne oplevelse fik dem til at elske deres krop endnu mere.

I morgen (d. 1. februar 2018) deler ammemafiaen sit opslag om hendes fantastiske morkrop, som jeg også vil linke og dele her. Derefter går startskuddet til #elskdinmorkrop! Jeg håber I vil elske det ligeså meget som os!

 

1. Februar

“Amningen, samsovningen og babybæringen har vist mig hvordan kvindens krop vedbliver at være “hjem” for det lille barn.
.
Den magi der sker imellem mor og barn – fra undfangelse og til evig tid giver mig følelsen af at min krop, kvindens krop, i sandhed er livets moder.
.
Jeg er endelig i ro med min krop, i en alder af 37 år og med 4 fødsler bag mig.”
Læs Mias blogindlæg om sin morkrop hos Ammemafiaen.

2. Februar

“Min krop, min morkrop – den har groet to små kroppe. De ændrer sig, akkurat som min krop har gjort og fortsat gør. Min krop fortæller mig alt – jeg gør mit ypperste for at lytte efter.”

3. Februar

“Jeg har ikke behandlet min krop med respekt. Min krop har været mit redskab, og jeg har ladet andre bruge den. Under mine graviditeter er jeg blevet tæret for al energi, hvorfor jeg er gået i fødsel tidligt. Alligevel har min krop været i stand til, at give næring til begge børn. Min krop bliver fortsat brugt af andre, men jeg har lært at behandle min krop med respekt – præcis som den fortjener. Fantastiske kvindekrop!”

4. Februar

“Under min første graviditet opdagede jeg, sammen med min kæreste, at berøring, bid og kys på mine brystvorter tændte mig meget. Da amningen var etableret ville vi gerne udforske dette mere. Han smagte derfor min mælk, til stor nydelse for mig. Netop her gik det op for mig, at det er mig der afgør hvornår min krop er seksuel. Den selv samme krop, der hver tredje time gav mit barn næring og tryghed, var ekstremt seksuel når jeg ønskede det.“

5. Februar

“Da jeg var yngre, var jeg virkelig ked af min krop. Jeg syntes jeg var tyk og bulede ud de forkerte steder. Efter jeg har fået børn har jeg fået et helt andet forhold til min mave og mine bryster og lår. Min krop har båret, født og ernæret to børn! Og pludselig ser jeg den i et helt andet lys. Jeg elsker min morkrop!”

6. Februar

“Jeg tænker min mor/mormor krop og jeg, ville have haft stor gavn af en doula. Jeg har ikke gode erfaringer med at føde, da mine veer ikke åbnede mig. Til gengæld har jeg fuldammet alle børn, ialt sammenlagt i 7 år. Uden at have taget et bevidst valg, men ud fra hvad jeg kunne mærke føltes godt. Jeg synes det har været fantastisk at opleve, og er taknemmelig for at jeg har kunnet give det videre til næste generation. Jeg har egentlig ikke den store interesse i min krops, for mig, naturlige forfald.”

7. Februar

“Hvor var det sjovt! Jeg har valgt min mave, fordi det handler om mor-kroppen og ikke bare kroppen som helhed. Jeg har fået strækmærker, og er også stadig lidt blå efter at have stukket mig i maveskind igennem hele graviditeten. Og så er den også stadig rund og blød. Mine graviditeter har virkelig lært mig at elske min krop. Jeg har altid haft en masse negative tanker om hvordan den så ud, men efter jeg har fået børn, er jeg bare vildt taknemmelig over alt hvad den kan og er… Inklusiv fedt og strækmærker.”

8. Februar

“I sommers hoppede jeg på trampolin med mine børn. Indtil jeg opdagede, at min blære var blevet tømt. Jeg måtte låne et par tørre bukser.”

9. Februar

“Arret fra sidste abort er dækket af et strækmærke. Sorgfuldheden over 2 tabte blev helet af livsmeningen fra 2 levende. Kære krop, du har skabt, mistet, født og næret. Tak.”

10. Februar

“Dette er min morkrop.
Den har båret, født og givet/giver næring til 3 helt igennem fantastiske drenge. De er nu 8 år, 3,8 år og 8 mdr.
Den ser ikke ud som inden jeg blev gravid første gang, men jeg føler mig hjemme i min krop.
Jeg er umådelig stolt over, hvad den har kunne og kan. ❤“

11. Februar

“Det har taget mig mange år at blive venner med min krop, men jeg begynder heldigvis at være i mål ❤ Min krop er en god krop, for den har været hjem for mine to skønne unger.”

12. Februar

“Før min graviditet og fødsel, har jeg altid haft svært ved at acceptere min krop, se det smukke ved den, og acceptere min vægt. Og vægten har altid været en kamp for mig.
I graviteten tog jeg rigtig meget på, og fik de vildeste strækmærker, og det tog hårdt på selvtilliden, for ingen i mødregruppen havde ligeså mange som jeg.
Nu 1,5 år efter fødslen, vejer jeg 4 kg mindre end før, og jeg er herre stolt af mine strækmærker, de viser mig den præstation, som jeg har udrettet.
Det at føde et barn, det at føde min søn, min første fødte, min allerdejligste søn. Og jeg kunne gøre det igen, igen, igen og igen.
Jeg er endelig tilfreds med mig selv og hel. Hvor er det fantastisk, hvad kvindekroppen kan, og en fødsel kan gøre ved en.”

13. Februar

“Før jeg blev gravid og fødte mit barn var jeg egentlig ok tilfreds med min krop. Hverken mega glad for den eller super utilfreds. Den var der ligesom bare. Så blev jeg gravid og mærkede for første gang hvordan min krop forandrede sig uge for uge, og jeg mærkede hvor sindsygt sej og stærk sådan en morkrop er 💪🏻 Jeg rejste mig efter en blodprop og kom nogenlunde igennem en fødsel, som strakte sig over 2 døgn og endte i akut KS. Jeg er ikke tilfreds med det meget skæve ar de har lavet på min mave, men jeg har accepteret, at det er sådan jeg ser ud, og nu er det en del af mig.
Min søn er nu 13 mdr. Der er sket store forandringer med min krop siden han blev født, men jeg er stolt over, hvordan den ser ud. I 6 mdr producerede mine bryster næring til ham hvor han intet andet fik, mormælken nyder han fortsat godt af, og det virker ikke som om han har tænkt sig at stoppe foreløbig.
Jeg synes at min morkrop er smuk som den er, og jeg er stolt af den.
På armene bærer jeg to smukke portrætter af min seje gamle bedstefar og min mor som tog herfra alt for tidligt ❤
Morkroppen kan noget helt særligt og vi er sååå mange seje mødre, der bør være stolte af os, præcis som vi er”

14. Februar

“Sådan ser min morkrop ud!
Jeg har født tre børn og har i dag to vaginale fødsler samt et akut kejsersnit i bagagen. Tre graviditeter og efterfølgende tre fødsler sætter sine spor, i mit tilfælde med ar og kærlighedstatoveringer, som jeg nyder synet af dagligt. Min krop er pisse sej, for den kan give liv og næring til mit dyrebareste!
Foruden at være mor, er jeg også løber, hvilket jeg har været i over halvdelen af mit liv. Det er ”mit rum”, hvor jeg føler mig genfødt, bliver fuld af energi igen og samtidig bliver en bedre version af mig selv – på den måde kan jeg også være en bedre mor for vores børn.
Sådan ser min morkrop ud – og jeg elsker den for at have skabt tre vidunderlige mirakler!”

15. Februar

“Jeg har aldrig været god til at lytte efter min krop, men moderskabet har lært mig i det mindste at forsøge. Og selvom jeg stadig har svært ved at se mig i spejlet, så er det min krop. Den har været hjem for mit barn og givet ham mad og trøst, og jeg prøver at lære, at værdsætte og passe på den.”

16. Februar

“Selvom jeg til tider godt kan blive lidt irriteret over aldrig at kunne finde en BH der passer og skal derfor skal bruge indlæg i den ene, så er fandme stolt over at jeg kunne amme min datter i 20 mdr kun på ene og har haft kunne mætte hende! Min fantastiske mor-krop ❤”

17. Februar

“Jeg synes det er det skønneste billede og jeg er så begejstret over, hvad kroppen kan klare. Jeg havde meget slem symfyse- og bækkenløsning i graviditeten og tabte meget muskelmasse på benene, mens maven jo groede som den jo gør anden gang. Så der stod jeg, helt lykkelig, med deller og strækmærker, fedtet hår og søvnmangel, på de tyndeste ben og den mest slatne røv.
Det er fantastisk. Min mand tog billedet og er helt forblændet af, at hans kone har født ham endnu et barn, så han synes bare jeg var smuk (og er smuk).”

18. Februar

“Jeg er så stolt af min krop. Det har jeg ikke altid været. Før i tiden skammede jeg mig over den, og behandlede den dårligt. Den var der for mig, uanset hvordan jeg talte om den og behandlede den. Heldigvis indså jeg mine fejl, og sagde undskyld. Min krop tilgav mig, hjalp mig videre, og gav liv til min fantastiske datter. Den giver hende næring hver dag, og det gør mig stolt. Tak, kære mor-krop. Jeg elsker dig.”

19. Februar

“Jeg har altid haft det svært med min krop. Jeg har aldrig rigtig slappet af i den, jeg har altid følt den var forkert. Men efter jeg er blevet mor og at den nu bærer barn nr 3. Nu synes jeg den er mega sej! Og jeg føler mig ret så tilpas i den. Da min ældste var en lille bitte baby, der lovede jeg hende at jeg ville lære hende, at hun er helt perfekt lige som hun er. Og jeg lovede altid at tale pænt om min krop og til min krop. Og lære hende at kroppe er forskellige. Det er de færreste der ligner det billede, vi får smidt i hovederne alle steder fra.
Det vigtigste er at lære og elske sig selv. Så kan vi overvinde alt.”

20. Februar

“Min krop er et kraftværk der producere næring og varme. Mit hjerte et en evindelig kilde af strømmende kærlighed. Jeg elsker min krop og jeg er mor til min betagende datter og min fortryllende søn.”

21. Februar

“Jeg har det stik modsat af mange af de andre seje mødre, der har delt tanker om deres kroppe denne måned. Jeg var virkelig glad for min krop, før jeg blev gravid. Jeg var især særligt stolt af min flade mave med den smukke navle og mine flotte faste bryster. Nu arbejder jeg på at få samme kærlige forhold til min krop, som jeg havde før, men jeg er der ikke endnu.
På sin vis var jeg heldig, fordi jeg tabte mig i rekordtempo efter fødslen og mine strækmærker er jo “bare” små fine streger. Men jeg har faktisk tabt mig lidt for meget og strækmærkerne er der uanset størrelsen. Så jeg er stadig lidt fremmedgjort og ked af, hvordan min krop ser ud her halvandet år efter fødslen. Det er ikke rart at føle sig for tynd og de værste strækmærker sidder lige over navlen, så den har fået et sørgeligt hængende udseende. Før graviditeten havde mine bryster heller ikke sneget sig med ned i dette billede. Nu forsøger jeg at vænne mig til følelsen af, at ammehængebrysterne rører ved min mave, når jeg ikke har bh på. Det er svært. Faktisk så svært, at jeg altid har ammebh på. Selv når jeg er intim med min mand.
Så, jeg elsker ikke min morkrop *endnu*, men jeg arbejder virkelig på at komme til det ved at give den opmærksomhed, behandle den ordentligt og øve mig i at vise den frem.”

22. Februar

 

“Hvis jeg rigtig skal forkæle mig selv efter en lang dag med hverdagslivets trummerum, så er det altså ikke med ansigtsmaske, røgelse og meditation.
Dét der kan få mig til at slappe af og sove fantastisk er; højre hånd på klitoris.
Tip: husk vådservietter, da du ikke orker at rejse dig fra sengen, og med sikkerhed skal bruge samme hånd til at nusse en ryg i løbet af natten.”

23. Februar

 

“Idag ville baby A, af ukendte årsager, ikke spise. Efter 3 timer var jeg øm. Efter 8 var jeg ved at græde. Smerten fra to overfyldte ammebryster er ikke noget, man må undervurdere. Det er at sammenligne med dagene efter fødslen hvor mælken løber til, eller, for nogens vedkommende, de tidlige teenageår hvor brysterne nærmere er små ømme knuder der gør ondt bare man tænker på dem. 
Malkemaskinen frem. Den trofaste Medela kommer ud af skabet sammen med følelsen af, at være en malkeko. Heldigvis når jeg kun at tømme det ene bryst, inden baby A vågner, og tømmer det andet bryst. Alt er godt igen.”

24. Februar

 

“Jeg har ikke tid til at tænke dårligt om min krop mere. Det er enormt befriende”

25. Februar

 

“Min krop er en morkrop, 100%, døgnet rundt. Jeg er taknemlig for at den på trods af skævheder og diverse skavanker kan klare opgaven. Den slæber, ammer, krammer og trøster alle døgnets timer, alle ugens dage og det er en gave. 
På den anden side savner jeg at denne krop også kan være min. Jeg savner at føle mig sexet, attraktiv og fri. Jeg savner at kunne lade den tanke op med ro og uden stress. Og jeg tænker ofte på at den dag nok også snart kommer”

26. Februar

 

“Mine tanker omkring billedet og min morkrop er faktisk lidt tabu agtigt for mig at skrive om.
For når man kigger på mit billede af min krop, så vil de fleste nok tænke “hun har da en flot krop” eller “hvorfor skulle hun dog ha svært ved at elske sin krop” “den er der da ik noget vejen med”.
Men sandheden er bare at man kan hade eller elske sin krop UANSET om det er ramt af mærker og ar, løs hud, for mange eller for få kilo.
Min historie er at jeg har fået 2 børn på 2 år. Begge med akut kejsersnit. Og jeg har svært ved at mærke mig selv, mærke min krop efter to hårde forløb.
Jeg skammer mig næsten over at sige at jeg ikke elsker min morkrop (endnu). For det burde jeg med det den har været igennem.
Men jeg elsker at den stadig laver den bedste mælk til min 16mdr lille pige.
Så tak for det kære morkrop”

27. Februar

“Jeg ved ikke, hvor mange timer af mit liv, som jeg har brugt – eller spildt – på at være vred på min numse. Jeg har prøvet at træne den op, sulte den mindre, skjule den, gemme den, og hvor har jeg skammet mig.
Nu er jeg mor, og jeg kan ikke tillade mig at skamme mig mere. For mig er mine børns selvværd ekstremt vigtig, og hvordan skal jeg lære dem at elske dem selv som de er, hvis jeg ikke elsker mig?
Så nu er jeg holdt op med at straffe min krop for at være den den er. Jeg danser nøgen foran spejlet på badeværelset sammen med børnene, og gør mit bedste for at vise, at jeg elsker min krop – også når den slasker, og hopper og ryster. Og det virker. Kærligheden giver kærlighed tilbage.

Tak til @katrine.gisiger, @twerkqueenlouise, @ekaterinaandersen, @femmeemilie, @sofielafille m.fl., som er derude og inspirerer til at elske kvindekroppen i dens mange former og tak til @mamadoulaperez og @ammemafiaen for det her tema! Det var skønt at få reflekteret lidt.”

28. Februar

“Mit moderskab har fået mig til at slå rødder. 
Mit moderskab har foldet mig ud. 
Jeg står stærk og grounded. 

 

#minfantastiskemorkrop

#elskdinmorkrop 

#morkroppen 

#viharbåret

#viharfødt 

#kropspositivitet 

#morkrop 

#takebackpostpartum

#stopcensoringmotherhood