Et Kejsersnit er også en fødsel…

Elisas datter skal fødes ved planlagt kejsersnit

Mange opfatter kejsersnit som et nederlag. At hvis man ikke har født “rigtigt”, så kan man heller ikke være “en rigtig mor”. At kejsersnit er det svage valg eller den nemme udvej. At kejsersnit fjerner ens kontrol og mulighed for at forberede sig fra en. At kejsersnit ikke kan give en god fødselsoplevelse.

I dette indlæg, skrevet af min kære veninde Elisa Pristed, slår hun disse overbevisninger til jorden. Hun fortæller om sine egne forberedelser og overvejelser forud for sit andet barns fødsel, og hvad kunne være mere oplagt, end at dele det nu i april; den internationale kejsersnit-måned.

Enhver kvinde bør have muligheden for at komme ud på den anden side af sin graviditet og fødsel med en følelse af at være blevet styrket, at være blevet elsket og støttet, og at have truffet de rette (informerede) valg for sig selv og sit barn – uanset hvordan fødslen så måtte forløbe.

Jeg er beæret over at måtte dele dette indlæg, og ønsker Elisa og hendes familie en fantastisk fødsel. 
Til alle jer andre: Rigtig god fornøjelse med dette rørende og inspirerende indlæg.

 

Et kejsersnit er også en fødsel…

Der er nu små 3 uger til vores andet barn melder sin ankomst og i den anledning har jeg fået lov til at dele min (og vores) overvejelser om hvordan den kommende fødsel skal foregå.

Vores førstefødte meldte sin ankomst på en af de varmeste dage i 2014. Efter en 24 timers planmæssig fødsel der pludselig var gået i stå, blev vi kørt til operationsstuen ligeså snart de var klar, hvor jeg fik lagt epiduralblokaden og hvor operationen gik i gang. Klokken 17:32 den 18. juli 2014 blev vores søn født ved et akut kejsersnit og ligeså snart mine hænder var fri af Elisas ældste barn blev født ved akut kejsersnitledninger, kom han op og lå på mit bryst. I det sekund jeg så ham, skænkede jeg ikke længere måden han var kommet til verden på, en tanke. Nu var han her. Det var det vigtigste.

 

Det tog mig dog alligevel lang tid at komme mig over fødslen. Udover de helt åbenlyse udfordringer, som mange oplever efter en stor operation, var jeg også drænet. Jeg kunne mærke at min krop havde arbejdet i 24 timer for derefter at blive skåret og trukket i og lappet sammen igen. Det eneste jeg kunne overskue var amningen. Min jordemoder har efterfølgende sagt at vores søn var mit oxytocin-plaster. Men også rent psykisk var jeg drænet. Jeg følte at jeg havde fejlet som kvinde. Når jeg blev spurgt til fødslen, gjorde jeg meget ud af, at jeg havde haft veer og at jeg havde født i en eller anden forstand, men der skulle gå omkring et år før jeg fandt fred med hvordan var gået – at mit kejsersnit også var en fødsel.

Kan man bestille et kejsersnit?

Vores dejlige søn er nu snart tre og som skrevet venter jeg lillesøster der kommer til verden lige om lidt. Faktisk kender vi den præcise dato, for lillesøster kommer til verden ved et planlagt kejsersnit. Fordi der ikke er nogen medicinsk indikation bag at jeg skal have kejsersnit, kaldes det et kejsersnit på maternal request – altså, et kejsersnit som jeg har ”bestilt”. I praksis forholder det sig dog helt anderledes, og der har ikke været noget bestillingsarbejde over det.

Da jeg stod med den positive graviditetstest i hånden i sommers, var jeg ret overbevist om at jeg skulle føde ved VBAC – altså, en vaginal fødsel efter kejsersnit. Min tilgang til alting har dog altid været at dissekere til mindste detalje og derfor læste jeg alt hvad jeg kunne finde om emnet, for at finde ud af hvilke risici og fordele der var forbundet med VBAC. Jeg deltog i en fødselskonference med ene jordemødre for at samle viden, og jeg meldte mig ind i grupper på Facebook, der omhandlede emnet, for at læse personlige erfaringer. Jeg fandt rapporter fra Sundhedsstyrelsen og udenlandske studier, og forsøgte at danne mig et samlet billede af hvordan min kommende fødsel kunne komme til at forløbe, og hvad der kunne ske undervejs.

At lytte til min mavefornemmelse

Som min første jordemoderkonsultation nærmede sig, kunne jeg dog godt mærke, at jeg ikke var så sikker på VBAC, som jeg havde været tidligere. Faktisk pegede alt det jeg havde læst kun i én retning – nemlig at det planlagte kejsersnit ville være det rigtige for mig, og de overvejelser tog jeg med til min jordemoder, som anbefalede at jeg fik snakket mine tanker igennem med en fødselslæge, der kunne svare mere specifikt i forhold til statistik og risici ved operationer. Det var en rigtig imødekommende fødselslæge jeg snakkede med, og selvom jeg ærlig talt havde forberedt mig på kamp, blev det aldrig andet end en behagelig samtale, hvor vi vendte hver eneste risici ved en planlagt versus akut operation, og så selvfølgelig en vaginal fødsel. Til sidst blev vi enige om, at jeg skulle have et planlagt kejsersnit. Fødselslægen lagde især vægt på, at jeg havde forberedt mig, så jeg vidste hvad jeg valgte til og fra. Han lagde vægt på at min mand har planlagt forlænget barsel, og han lagde vægt på, at det ikke skyldtes kosmetiske overvejelser.

Jeg vil gerne kort ridse op hvorfor jeg har ønsket et planlagt kejsersnit. De primære årsager er, at risikoen ved en potentiel akut operation er større end ved en planlagt operation. Derudover er der ved VBAC altid en risiko for at det gamle ar kan briste. Risikoen er minimal, og det sker meget sjældent – hvis det sker, betyder det dog, at man har meget kort tid til at få barnet ud på grund af de følger der kommer med en ruptur. Den tredje, men måske vigtigste årsag er, at jeg mistede ejerskab og kontrol da min søn blev født og ikke mindst tabte mig selv i forløbet efterfølgende, fordi min krop og min psyke var så hårdt medtaget på alle leder og kanter.

Selvom man kan argumentere for at størstedelen af alle fødsler indebærer en vis form for kontroltab og komplet udmattelse efterfølgende var det, for mig, så grænseoverskridende at min krop på 30 minutter overgik fra at have arbejdet aktivt på at hjælpe min søn til verden, til at blive en giga, paralyseret hval på et operationsbord, der de efterfølgende to måneder led alverdens skavanker som følge af 24-timers aktiv fødsel og efterfølgende akutte operation.

Ved et planlagt kejsersnit er hele affæren med paralyseret hval selvfølgelig et faktum igen – forskellen fra sidste til denne gang, er dog at jeg har mulighed for at forberede mig selv, min krop og mit barn bedst muligt.

Da jeg var til den sidste jordemoderkonsultation, kiggede min jordemoder undrende på mig og sagde med forundring i stemmen: ”Men, du er jo slet ikke bitter?” Og derfor er det vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke synes at den ene måde at føde på er mere rigtig end den anden, og at jeg ikke tænker dårligt om eller ikke kan unde kvinder der har fantastiske vaginalfødsler, deres oplevelse. Jeg tænker heller ikke på mig selv som ”en kvinde der ikke kan føde”. Jeg er helt afklaret med, at det her er noget jeg aktivt har valgt til, og det skyldes ikke at jeg er bange for at føde, at jeg ikke har lyst til at føde, at vores datter skal have et bestemt stjernetegn eller at hendes fødsel skal passe i forhold til min mands arbejde eller vores øvrige planer. Jeg synes stadig at vandfødsler er magiske, og jeg kan godt glæde mig over at en veninde har haft en dejlig fødselsoplevelse. Kernen i det hele, for mig, er at det planlagte kejsersnit er det helt rigtige for mig, og at beslutningen er truffet på et velovervejet grundlag.

Hvordan forbereder man sig på et kejsersnit?

Det er vigtigt for mig, at forsøge at give lillesøster de samme, eller i hvert fald næsten de samme, vilkår som et barn der bliver født vaginalt. Selve det at blive født vaginalt – altså barnets vej igennem fødselskanalen spiller en stor og vigtig rolle, fordi det betyder at barnet får et skud bakterier der sætter skub i hele systemet – særligt fordøjelsessystemet. Mælkesyrebakterierne hjælper os blandt andet med fordøjelsen af maden. Der er dog også konsensus omkring at mælkesyrebakterierne kan have betydning for om barnet udvikler eksem, irritabel tyktarm og luftvejsinfektioner. Af helt åbenlyse årsager får lillesøster ikke de bakterier – i hvert fald ikke på samme måde.

Børn der fødes ved kejsersnit kan dog få mælkesyrebakterier på anden vis, og man kan selv hjælpe det godt på vej. Følgende er udelukkende hvad jeg selv har gjort – man kan helt sikkert gribe det an på flere måder.

Ekstra probiotika

Fordi lillesøster ikke kommer til verden ved en vaginal fødsel har jeg blandt andet forberedt mig ved at øge mit eget indtag af mælkesyrebakterier, da de både vil være til stede på min hud (fx ved brystet, hvor lillesøster kommer til at mosle rundt når hun kommer ud), og i min mælk som lillesøster får ligeså snart hun kommer til verden og kravler op til brystet. Amning i 12 måneder eller længere er desuden rigtig godt for små kejsersnitters tarm- og immunsystem, og derfor skal lillesøster selvfølgelig ammes ligeså længe hun har lyst (ligesom storebror der også er en kejsersnitte og i øvrigt stadig ammes).

Jeg har tager probiotika-tilskud siden 3 måneder til termin. De findes i et gigantisk udvalg. Jeg tager Symbiflor+ som er et tilskud af levedygtige mælkesyrebakterier.  

Jeg drikker også vandkefir i stride strømme. Vandkefir er en levende bakteriekultur, små klare gryn, som via fermentering giver den skønneste, læskende drik spækket med mælkesyrebakterier. Jeg har tilsat forskelligt frugt for at give ekstra smag, og min mand og min søn drikker det også. Alt hvad jeg kan komme i nærheden af, af fermenteret mad ryger ned – indtil videre har det primært været sauerkraut, og jeg må nok desværre indrømme at lige præcis denne kilde til mælkesyrebakterier ikke har været så stor en del af kosten, som den kunne have været. Jeg ville egentlig have fermenteret selv, men så var der pludselig kvalme, en stor mave, bækkensmerter og sørme også en hverdag der lige skulle hænge sammen ligeså. Jeg har købt sauerkraut over nettet på helsesiderne – det kan garanteret også fås i den lokale helsekost.

Vaginal podningVaginal podning

En anden, alternativ, måde at sikre at lillesøster får et skud af de gode bakterier, er ved at sørge for at hun får direkte adgang til de bakterier hun ville have mødt hvis hun var blevet født vaginalt.  Derfor har min mand og jeg (jeg har den sejeste mand!) besluttet os for at lave en vaginal podning. Jeg laver selve prøven og min mand har sagt ja til at pode. I sin enkelthed går det ud på man fører en steril gazeserviet vædet med sterilt saltvand op i skeden halvanden times tid inden fødslen. Et kvarters-tid inden fødslen, tager man gazeservietten ud igen og placerer den i en steril beholder. Når barnet er født tørrer man barnets ansigt, krop og eventuelt også det øverste af mors bryst med servietten. Ja, det lyder ikke videre charmerende, og da jeg tog på apoteket for at købe ind til projektet, så de også meget mærkelige ud i hovederne. Vi har endnu heller ikke fået bekræftet af fødestedet om det kan lade sig gøre i forhold til infektionsrisiko eller andre protokoller, men vi er positive, indtil der er anledning til andet.

Læs mere om vaginal podning på Kejserindernes hjemmeside her.

Udmalkning

Udover at proppe mig med probiotika og handle ind til en vaginalpodning, malker jeg også råmælk ud og opbevarer i små 10 mL-engangssprøjter i fryseren. Dette er for at sikre at lillesøster kun får min mælk, hvis der skulle opstå komplikationer under operationen eller efterfølgende, således at vi bliver adskilt. Fordi hun ikke kommer til verden på samme måde som børn der fødes vaginalt, vil hendes tarmsystem være en smule mere sårbart, og derfor vil vi gerne undgå at hun skal have Udmalkningmodermælkserstatning, der kan forårsage allergi og generelt mere udsat tarmsystem. Man anbefaler som udgangspunkt at malke ud fra omkring 37, hvis der er risiko for for tidlig fødsel. Jeg ammer dog også den kommende storebror, og derfor begyndte jeg før. I kan læse Mama Doulas indlæg om graviditet og amning her, hvis i vil vide mere om lige den del med sikkerheden omkring udmalkning.

En varm velkomst

Da jeg var på jordemoder-konferencen med cirka 100 fantastiske jordemødre (og mig som ene ikke-jordemoder) var der et rigtigt interessant oplæg om netop kejsersnit, hvor oplægsholderen snakkede om de positive effekter hun havde oplevet ved at forberede barnet på fødslen. Det lyder næsten åndssvagt, når jeg skriver det, og jeg syntes også det var liiidt fjollet, da hun fortalte om det (det var da jeg var overbevist om, at jeg skulle lave en VBAC), men hendes tanke bag var, at et barn født ved et planlagt kejsersnit slet ikke har nogen mulighed for at vide, at det er på vej til at blive født, og derfor godt kan blive en smule ”forskrækket”. Når hun havde fødsler, der var planlagte kejsersnit, forberedte hun derfor barnet og opfordrede også forældrene til at gøre det samme dagen eller et par dage før. Så det gør jeg også. Når det er tid til at lillesøster skal ud, vil jeg fortælle hende, at det lige straks er hendes fødselsdag og fortælle hende hvad der skal ske. Jeg synes det er en fin tanke, som jeg kan stå inde for.

To be continued..

Lillesøster kommer til verden en dag i maj, på en dato som vi har valgt at holde hemmelig for hovedparten af vores omgangskreds. Dette er til dels for at bevare en smule magi over det at skulle bringe et barn til verden. Når vi er på den anden side, har jeg lovet Anne-Kathrine, at der kommer endnu et indlæg om hvordan det hele løb af stablen i praksis. Jeg glæder mig allerede helt vildt til at dele det med Jer!

Vi ses på den anden side!

/ Elisa