Hvad er Rebozo?

Rebozo er en blid og afspændende massageteknik, der kan bruges på alle, som har et behov for afspænding eller lindring af smerter i kroppen. Jeg bruger det både på min familie og venner, men i største omfang på de kvinder, jeg besøger som doula.

Tørklædet bruges som i forlængelse af mine arme, og på denne måde giver jeg omsorg til gravide, fødende, nybagte mødre, og ikke mindst deres barn. Kvinden vugges, rystes, masseres, strammes, løftes og klemmes med tørklædet, alt efter hvilken effekt der ønskes massagen skal have.

‘Rebozo’ er et spansk udtryk for et aflangt stofstykke – et uundværligt hjælpemiddel for mange mexicanske kvinder. Det bliver nemlig brugt som både sjal, slynge og redskab til massageteknikken. Den ældgamle teknik stammer fra Mexico.

“Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at et tørklæde skulle blive mit allervigtigste værktøj i mit arbejde som doula.”

 

Hvad kan man med en Rebozo?

Man kan bruge rebozoen før, under og efter fødslen i de forskellige situationer der kan dukke op. Min erfaringer er, at jo oftere rebozoen er brugt under graviditeten, des mindre er der behov for den under fødslen. Herunder ridser jeg nogle af de funktioner op, som rebozomassage kan have.

 

Under graviditeten kan Rebozo…

  • lindre graviditetsgener
  • lindre smerter, specielt lænde- og bækkensmerter
  • hjælpe barnet til en god eller bedre position i bækkenet
  • være afslappende og afspændende, samt give velvære til dig og din baby
  • stimulere dit barns motorik og sanser
  • skærpe kontakten mellem mor og barn
  • forberede til et lettere fødselsforløb

 

Under fødslen kan Rebozo…

  • virke smertelindrende
  • give afslapning og afspænding mellem veerne
  • hjælpe barnet længere ned i bækkenet
  • hjælpe barnet til at rotere i bækkenet
  • fremme veer og fødselsforløbet
  • sætte gang i veerne, hvis fødslen starter med vandafgang

 

Efter fødslen kan Rebozo…

  • give en samling på din krop med en barselslukning
  • give velvære, nærvær og omsorg
  • vugge barnet og stimulere den nyfødtes sanser på en tryg måde

 

En healende behandling

Rebozomassagen er efterhånden blevet en hjertesag for mig. Hver enkelte rebozomassage er meget personlig og omsorgsfuld, og af samme grund giver jeg kun et begrænset antal af behandlinger om ugen.

Stort set alle former for massage er god for mor og barn, både i graviditeten, under fødslen og efter fødslen. En god og tryg massage får dig til at slappe af, hvilket sænker niveauet af stresshormoner, så din krop og fødselshormoner kan gøre det der skal til for, at du kan gå i fødsel naturligt, få styr på amningen eller andet, som er vigtigt for dig i denne tid.

Jeg lærer hele tiden nyt om kroppen og om sindet, og hver gang jeg lærer noget nyt, tager jeg det med, når jeg giver en behandling. Derfor benytter jeg mig af blandt andet af dufte, lyde, symbolske ritualer og healende energi. Den enkelte behandling bliver tilpasset den enkelte modtager.

Jeg benytter mig desuden af Spinning Babies teknikker, som hjælper kroppen med at give plads til barnet og blive afbalanceret inden og efter fødslen.

 

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om brugen af rebozo på min blog, hvor jeg under afsnittet “Virker det?” fortæller lidt om min egen oplevelse og anbefalinger i forhold til rebozomassage: Rebozo er Mexicansk Magi.

Desuden kan du gå ind og læse hvad andre har sagt om mine behandlinger med Rebozo her.

Er du interesseret i en behandling med rebozo, kan du se priserne her.