Om Mama Doula

“Jeg er Anne-Kathrine. Kvinde, mor til to og Doula.”

 

 

Jeg har altid elsket at rejse. Jeg har krydset Atlanterhavet mange gange, og jeg drømmer hver dag om, at opleve og lære nye ting. Af samme grund elsker jeg livet. For livet er en rejse.

Den mest fantastiske rejse jeg har været på, har uden tvivl været min rejse som mor. Det tog er jeg egentlig ikke stået af endnu, for rejsen fortsætter i hvad der føles som en uendelighed. Hver dag tager mine børn mig et nyt sted hen, og hver dag lærer min mand og jeg, at indrette os efter den rute, vi sammen går på. Højdepunkterne på denne rejse har været fødslerne af mine to børn. To fødsler der har været så forskellige, og som har givet mig en forståelse af, hvor tærende en dårlig fødselsoplevelse kan være, og hvor styrkende en god fødselsoplevelse kan være.

Vitterligt alle kvinder fortjener at få den styrkende oplevelse. Alle familier fortjener at få den oplevelse, der bringer dem tættere sammen. Alle børn fortjener, at få de bedste forudsætninger for en god start på livet.

Derfor er jeg blevet Doula. Jeg er en rejseledsager. Jeg ledsager kvinder og deres familier på deres vigtigste rejse, de skal på.

 

Mamadoulaliv

Jeg bor i Nørresundby sammen med min mand, Alexander, og vores to børn, Nohr (2014) og Alba Marie (2016). Både Alexander og jeg er studerende på Aalborg Universitet, hvilket giver os en stor fleksibilitet i hverdagen. Det er en livsstil, der passer rigtig godt til os lige nu, mens vi har små børn.

Jeg læser i øjeblikket Culture, Communication and Globalization på Aalborg Universitet. Det er en 2-årig kandidat, som jeg har strukket forløbet en del på. Imellemtiden er jeg nemlig blevet mor. Jeg er også blevet Doula, og jeg har taget flere kurser og uddannelser i forbindelse med mit arbejde som Doula.

Læs her hvilke Uddannelser og Kurser jeg har taget.

Det tog mig noget tid, før jeg fandt den optimale måde, at kombinere mit akademiske jeg med mit spirituelle jeg. Jeg holder meget af at læse og skrive, og derfor startede jeg min Blog, hvor jeg deler mine tanker og min viden, hver gang jeg føler mig inspireret og har frie hænder. Jeg deler desuden også inspirerende fødselsberetninger, som kun har det tilfælles, at de har været styrkende for familien.

På min blog har jeg skrevet flere indlæg om mit private liv i en lille blog-serie jeg lavede i forbindelse med, at Alba Maries fødsel blev vist på TV2 i et program om hjemmefødsler. 

Dem kan du læse her:

Lad eventyret begynde….
Ildsprudende drager og onde troldmænd.
Prinsen på det grønne surfboard
Min første graviditet
Et barn kom til verden og en doula var født
Vejen til en ny start
En hjemmefødsel er lykken

 

Doula

Der findes mange kurser, workshops, bøger og uddannelser til Doulaer og andre fødselshjælpere. Man kan kombinere det med et andet erhverv, og man kan drage en uendelighed af erfaring indover, men i virkeligheden er Doula ikke noget man uddanner sig til. Det er noget man er.

Mit vigtigste værktøj som Doula er min personlighed. Jeg har en enorm kærlighed til mennesker. Den kærlighed giver jeg udtryk for på mange måder. Det kan være ved at sende et forstående blik, lave en håndsudrækning eller give en hjertvarm knuser. Det kan være ved at søge den information der skal søges, finde de rigtige ord på det rigtige tidspunkt eller blot lytte i stilhed. Nogle gange kommer kærlighed til udtryk ved den blotte tilstedeværelse, og nogle gange er kærlighed at gå til side.

Kærlighed kommer til udtryk, når trygheden og tilliden vækkes, og når omsorgen træder i kræft i alle dens farver. At vurdere hvilken måde kærligheden skal gives på, er en evne jeg bruger konstant i mit arbejde som Doula. Det kommer oftest instinktivt, og jeg har fundet ud af, at mine hænder og mit mave viser mig vej, hvis blot jeg lytter til dem.

Jeg er meget glad for at være Doula, og det er blevet ligeså stor en del af mig, som det er at være kvinde, og det at være mor. Jeg kan simpelthen ikke lade være.

 

“Doulas are just women who really, truly care about other women, on a major level.”
Linda Quinn, doula a doula mentor (“Why Doulas Matter”)