Anbefalinger


De følgende anbefalinger er fra mødre, som har modtaget rebozomassage under graviditeten.
Dette er til jer: Tusind tak for jeres ord. De varmer og holder min gnist i live <3


 

Pernille, mor til to, skriver: 

“Ved min første fødsel havde min søn stået skævt i bækkenet, så det var vigtigt for mig at hjælpe baby så meget som muligt denne gang. Jeg fik rebozomassage af Anne—Kathrine igennem hele min graviditet. Hver eneste gang kunne jeg mærke, hvordan min krop var blevet løsnet fra top til tå, i flere dage efter. Anne—Kathrine har en fantastisk fornemmelse for den gravide krop, og har helt styr på, hvor der kan være spændinger. Hun gør sig meget umage med, at man er tilpas undervejs, og når man er færdig, er det som om man har fået et kæmpestort varmt knus over hele kroppen. Jeg havde en super hurtig og ukompliceret fødsel, og jeg er sikker på, at Anne—Kathrine og hendes tørklæder skal have en stor del af æren. Enhver gravid bør unde sig selv og sin baby en rebozomassage hos hende.”

“Rebozo med dig burde være en grundlovssikret rettighed til alle gravide”

 

Nina, mor til tre, skriver:

“Jeg havde et forløb ved Anne-Katrine hvor jeg fik rebozo, der skulle løsne op i mine spændinger i kroppen og hjælpe med at stimulere min baby til at have lyst til at vende sig. Da selve behandlingen gik i gang, havde den en kæmpe effekt på mange flere niveauer. Jeg fik i løbet af behandlingen kontakt med min krop igen, og kunne mærke hvor meget jeg havde brug for at slappe af. Anne-Katrine var hurtig til at pejle sig ind på de områder der var særligt spændte, og jeg fik fra ikke rigtig at kunne mærke min krop, til at kunne arbejde med den og mærke den omgående bedring som behandlingen skred frem. Samtidig oplevende jeg en stor afslapning og afstressning. En så fantastisk oplevelse, hvor der blev afslapning i både hoved og krop. Og kroppen blev løsnet så godt op at det var muligt for lillebror at vende sig i andet vendingsforsøg, uden problemer. Kan virkelig anbefale det til alle der ønsker sig både blid, effektiv og afstressende behandling.”

“Man bliver jo blæst bagover i fantastisk kærligheds karma. Jeg har aldrig mødt nogen som dig hvor kærlighed, omsorg, ro og varme bare stråler ud”