Fødselsberetning: ”En sædefødsel uden komplikationer, præcis som vi drømte om”

En stærk og inspirerende mor har været så sød at dele oplevelsen af sin søns sædefødsel i en personlig beretning herunder.

Det har betydet meget for mig, at kunne dele denne historie, da der igennem hele graviditeten var mange udfordringer for både mor, baby, storebror og far. På trods af disse udfordringer stod familien sammen, holdt fast i deres mavefornemmelser og blev belønnet for dette med dejlige, lille Johannes.

Blandt andet derfor er Julies beretning helt speciel, for den er beviset på, at uanset hvad, har alle mulighed for at få en helt fantastisk fødselsoplevelse:

Julies fødselsberetning

”Jeg havde 37+1 været til scanning, vendingsforsøg og samtale om sædefødsel. Scanning viste ingen ændringer og vendingsforsøget mislykkes, men min sædefødsel blev godkendt! Alle mente at fødslen var nærtforstående, men får alligevel en tid 14 dage senere til endnu en scanning og vurdering.

Dagene går, intet sker, og 39+1 tager vi igen ind til scanning og samtale. Scanningen viser at mængden af fostervand er ved at være så lavt, at det er tæt på kritisk. Dog beslutter lægerne, at jeg får en uge til at gå i fødsel. Vi får også tid til planlagt kejsersnit på terminsdato tirsdag den 15.12.15.

Vi begynder så småt at forberede os på, at det er den måde Johannes skal til verden på, og det er bestemt en kamel at sluge for os begge, men vi snakker meget om det og ender med at vi egentlig kommer tilrette med, at det nok er sådan det bliver.

Onsdag tager plukveerne lidt til og torsdag endnu mere. Jeg snakker med min jordemoder torsdag angående det kommende kejsersnit og Johannes’ aktivitetsniveau. Jeg får sagt, at vi jo ses i morgen til en fødsel.

Torsdag nat vågner jeg med nogle plukveer, der er trælse og ikke helt til at sove fra. Dog lykkedes det mig ved 4-tiden at falde i søvn igen. Jeg bliver vækket af manden kl 6. Han vil lige høre om han skal tage paradeuniformen på, eller om vi skulle på sygehuset i stedet. Vi bliver enige om, at det nok er nødvendigt lige at svinge forbi fødegangen. Der er på nuværende tidspunkt cirke 8 minutter mellem veerne. Jeg sender manden til Aalborg efter min søster som skal passe vores store dreng. Jeg kommer i bad, får lavet morgenmad og givet medicin til vores store dreng inden manden er tilbage med min søster og svoger. Svigerforældrene er også hos os. De ankom torsdag aften, og jeg synes i det hele taget der pludselig er mange mennesker.

Endelig kommer vi afsted og jeg ved nu præcis hvorfor jeg vil have en hjemmefødsel næste gang: fuck, det er træls at køre i en bil med veer. Der er nu knap 5 minutter mellem veerne. Vi smutter lige forbi 7/11 og henter lidt morgenmad.

Vi ankommer til fødegange, hvor min skønne Jordemoder Dorthe og en studerende står klar. De har valgt samme fødestue som vi havde med min store dreng.

Klokken er nu 8.30. Jeg bliver undersøgt og er 3 cm åben og har ingen livmoderhals. Afdelingsjordemoderen kigger ind og ligger venflon, hvis de skulle få brug for at give vestimulerende. Min fødselslæge har tilfældigvis vagt og kigger ind. Hun beder Jordemoder Dorthe om at tage vandet og sætte en elektrode i røven af Johannes.

Vi joker med, at jeg skal nå at føde inden fødselslægen har fri kl 16. Min jordemoder mener, at det skulle være muligt.

Kl 10.05 bliver vandet taget, veerne tager hurtigt til i hyppighed og styrke.

Kl 10.35 kommer veerne som perler på en snor, og jeg får lige sagt, at nu kan jeg ikke følge med mere, hvortil min Jordemoder helt roligt og uden tøven siger: ”Bare rolig. Næste ve er en presseve og så bliver det lettere”. Hun fik ret, og efter to presseveer kommer jeg op og ligge på briksen. Har i hele udvidelsenfasen stået op og arbejdet med veerne.

Fødselslæge, afdelingsjordemoder, børnelæge og sygeplejersker er nu kommet op stuen og lægen tager over. Tre presseveer senere (kl 10.52) kommer den skønneste lille dreng til verden, guidet af fødselslægen. Hans vejrtrækning er påvirket, så børnelægen tager ham med det samme. Han får lidt ilt og retter sig hurtigt, så efter de længste 4 minutter i mit liv kommer han tilbage og op på mit bryst.

Den smukkeste skønneste og mest fantastiske oplevelse. En sædefødsel uden komplikationer. Præcis som vi drømte om.”