Udtalelser

Her kan du læse udtalelser fra nogle af de familier, som jeg har fulgt i mit arbejde som Doula. Alle de familier jeg arbejder med, står mit hjerte meget nær, og jeg sætter kæmpe stor pris på alle de udtalelser jeg modtager. Af hjertet tak!

 

Mette, andengangsfødende, Aalborg Sygehus Nord

Kære Doula Anne-Kathrine. Din støtte ved min datters fødsel, var med til at jeg klarede det. Jeg er ret fattig på ord, da det mere handler om følelser og det uvurderlige. Du vil for altid have en meget stor plads i mit hjerte, og jeg glemmer dig aldrig for den stabile, trygge og stærke tilstedeværelse jeg havde i dig. Da presse veerne kom hjalp du mig til at trække vejret rigtigt, så det hele skete på det rigtige tidspunkt. Med din støtte og blide omsorgsfulde måde, at være på, har det trods smerterne, været en smuk oplevelse, at føde min datter. Jeg føler så meget kærlighed til dig og det er noget helt særligt, at du har været med ved noget af det største i mit. Jeg føler slet ikke at mine ord, er fyldestgørende nok for det, det har betydet for mig. Tusind varme og hjertelige knus fra Mette

 

Mette, førstegangsfødende, Aalborg Sygehus Nord

Jeg husker tydeligt hvordan jeg selvfølgelig glædede mig til at blive mor, men også til selve fødslen. Jeg var dog lidt bange for at sige dette højt, for at blive opfattet som værende naiv, eftersom fødsler som regel er forbundet med en masse smerte og frygt. Men du, Anne Kathrine, sagde til mig at jeg ikke skulle være bange for at sige det højt, at jeg skulle sige det ligeså mange gange jeg ville og at det ville blive den smukkeste oplevelse i mit liv. Nu her bagefter er der ingen tvivl, det VAR den smukkeste oplevelse i mit liv og det er kun takket være din fantastiske støtte, dine teknikker (bl.a. Rebozoen) samt tilstedeværelse hele vejen igennem. Du hjalp mig til at stole på mig selv og min krop. Men du var en mindst ligeså stor en støtte for min kæreste og søster. Jeg kan kun beskrive oplevelsen som værende den bedste i mit liv og fødslen som værende d r ø m m e f ø d s l e n. Tusinde tak min doula! Og stort tillykke med dit doula-certifikat, det er fuldt ud fortjent.

Aya, andengangsfødende, hjemmefødsel

Kære Anne-Kathrine <3 Tusind tak for nærværende, omsorgsfuld og kærlig fødselshjælp for mig, til en simpelthen bare så fantastisk fødsel af min vidunderlige, lille dreng <3 Du, Astrid og Vita og to eminente jordemødre, heriblandt Kristine Hamilton, gjorde det muligt for mig, at få min drømmefødsel hjemme i stuen med lækker musik, skøn stemning, ro og fred og skønne, harmoniske omgivelser <3 Du og de andre,var virkelig helt exceptionelt fantastiske <3 Inderligt tak <3

Aya