Vejen til en ny start

Det var en rigtig varm sommerdag, da vores jordemoderteam kom på besøg og spurgte, om vi ville være med i en dokumentarserie om hjemmefødsler. Spørgsmålet kom ikke bag på mig, da jeg havde læst, at de søgte fødende til programmet, men vi ville alligevel tænke lidt over det, inden vi gav et svar. Det er trods alt en stor begivenhed at dele med resten af Danmark.

Jeg var i uge 36, og jeg glædede mig helt vildt til at føde. Jeg havde vidst længe, at jeg ville føde hjemme, også inden jeg blev gravid, og jeg havde nærmest forberedt mig på ethvert scenarie. Alexander glædede sig også, og fandt fuldstændig tryghed i tanken om, at fødslen skulle foregå i vores rummelige stue i Nørresundby.

Ugen efter kom jordemødrene igen, denne gang med et tv-hold, som fik lov til at overvære besøget. Det var en fin måde at blive vant til kameraet, så det ikke ville blive et forstyrrende element den dag fødslen ville gå i gang.

 

Graviditeten

Da jeg blev gravid for anden gang, havde jeg den samme oplevelse, som dengang jeg blev gravid med Nohr. Jeg vidste fra starten, at jeg var gravid, og tog adskillige tests indtil der en dag dukkede en meget svag, men vigtig streg op. Alexander måtte igen overbevises med flere positive graviditetsprøver, og jeg tror måske endda først det gik op for ham, da vi så det lille menneske til nakkefoldsscanningen.

Jeg slap endnu engang for kvalme, hovedpine, vand i kroppen med mere, og jeg havde det godt på trods af en meget tung krop. Jeg vejede nemlig 10 kilo mere end jeg havde gjort i slutningen af Nohrs graviditet, og lad os bare sig, at jeg blev lidt tung i røven – billedligt og bogstaveligt talt – hvilket ikke er så smart, når man samtidig har en 2-årig, der ønsker (og fortjener og har brug for), at man er nærværende.

Amningen var både min bedste ven og min værste fjende. Nogle gange kunne jeg ikke rumme ham, når nu jeg var på overarbejde i forvejen, og samtidig hjalp det de aftener, hvor intet andet virkede, og jeg ikke havde energi til at kravle rundt på gulvet eller gå en rask tur, mens han løb på sin løbecykel.

Læs mere om Amning i Graviditeten.

Alt dette betød dog, at jeg havde mange smerter. Min krop var tung, træt og besværet. Og det var her, at jeg forelskede mig for alvor i rebozo’ens magi. Jeg var under graviditeten på kursus med Marta Orbis, hvor jeg lagde krop til, når hun skulle vise flere af massagens teknikker. På turen hjem følte jeg mig som et nyt menneske, og jeg har siden den dag sværget til rebozomassage.

 

Tiden og fødsler heler alle sår

Nohrs fødsel sad stadig i mig, som en sorg over noget vigtigt og betydningsfuldt, jeg var gået glip af. Takket være min viden og erfaring som doula, havde jeg bearbejdet fødslen en del. Jeg havde haft et utal af snakke med kloge, dygtige kvinder, og dét at jeg havde været vidne til tre fantastiske fødsler, hjalp til at mindet om Nohrs fødsel blev klarere og mindre smertefuldt.

Tiden hjalp, bearbejdelsen hjalp. Jeg accepterede den fødsel, der var blevet mig givet. Alligevel følte jeg, at der var et sår, der ikke ville hele. Der havde været en mening med det hele, men jeg lovede mig selv, at jeg aldrig ville stå i den samme situation igen. Jeg vidste, at med den rigtige forberedelse, støtte og viden, ville jeg kunne undgå det. Jeg vidste også, at det sidste sår og den sidste sorg ville forsvinde ved en fødsel, hvor jeg fik lov til at opleve hvert et øjeblik.

En fødsel hvor jeg fødte mit barn i stedet for, at det blev født for mig. En fødsel som var styrkende i stedet for drænende. En fødsel hvor jeg var Anne-Kathrine i stedet for at være patient.

 

Støtte, omsorg og tillid er nøgleord

Når jeg gør noget, gør jeg det oftest 100 %. Det er både en fordel og en ulempe. Jeg satte alt ind på, at vi kunne få den mest fantastiske, personlige og hyggelige hjemmefødsel. Nu er det så bare vigtigt for mig at sige, at det IKKE er nødvendigt, at gå all-in for at få en skøn hjemmefødsel. I princippet er en masse håndklæder og god støtte omkring dig, alt hvad du har brug for.

Men det her er altså sådan som jeg gjorde.

Et fødekar kan også bruges inden fødslen til et hyggeligt bad med de store børn eller afslapning til en træt, gravid krop

Det vigtigste for mig var et fødselsteam, der havde tillid til mig, min krop og den naturlige fødsel. Foruden min uundværlige mand og min dejlige søn, bestod mit team af:

Min jordemoder, som ville blive den ene af de to fra mit skønne jordemoderteam, som bestod af to meget passionerede, dygtige og omsorgsfulde kvinder. Jeg var helt tryg ved, at det var en af dem, der skulle være der på den store dag.

Min svigerinde, som jeg ønskede var med for at bringe støtte og kærlighed. Hun agerede samtidig praktisk gris, og så betød det rigtig meget for mig, at dele den store dag med hende.

Min mor, som skulle tage sig af min søn, såfremt han var vågen, når fødslen gik i gang. Nohr ville være lidt over 2 år, når jeg skulle føde, og jeg havde brug for, at der var en voksen, der kunne være der 100 % for ham, hvis han fik brug for noget.

 

Der er flere der har spurgt om, hvordan jeg kunne koncentrere mig med så mange mennesker i rummet. Jeg er selv af den tro, at en kvinde ikke kan få for meget omsorg og kærlighed under en fødsel. Dette betyder ikke, at jeg ønskede, at de alle skulle stå og heppe på og massere mig imens, tværtimod. Deres tilstedeværelse og tro på mig var nok, og jeg ville ikke undvære nogen af dem, hvis jeg skulle gøre det igen.

 

Min personlige hjemmefødsel

Der var meget ventetid op til fødslen, og vi sørgede for at udnytte den godt. Jeg fyldte fryseren med nem mad, så vi ikke skulle bruge meget tid i køkkenet i den første måned, gjorde klar til at lave ingefærklude til smertelindring, og bagte boller til når vi snart skulle holde fødselsdag for vores baby.



Jeg havde to kurve klar. En til når fødslen gik i gang, og en til når baby var født. I den første var der rebozo, kamera, snacks, bland selv slik, mit mama-kit, klude og andre ting, som mine fødselshjælpere kunne få brug for. Der var også tre skilte, som Alexander havde malet. Det ene var til hoveddøren, hvor der stod “Hjemmefødsel i gang – Forstyr venligst ikke”. De to andre var med bølger i forskellige farver, hvorpå der stå “Det blev en pige” og “Det blev en dreng”. Dette ville vi skifte ud med skiltet på hoveddøren, når fødslen var ovre.

I den anden kurv var der hæklede navlestrengssnore, stofbleer og uldblebukser, tøj til den lille, netunderbukser, bind og flere ting, som vi skulle bruge efter fødslen.

Derudover stod der en blå IKEA-pose klar med lagner, håndklæder, filt og liner, som Alexander skulle ligge ud, når fødslen gik i gang. I hjørnet af stuen stod der en seng, hvor jeg planlagde at føde moderkagen, og ovenpå lå der en yogabold til ve-arbejdet.

Jeg havde desuden afmålt et sted i soveværelset, hvor jeg ville hænge min rebozo op, såfremt der var problemer i pressefasen igen. I så fald ville jeg nemlig bruge tyngdekraften og hænge mig i rebozoen, når jeg skulle presse. Plan A var dog fortsat at føde i fødekaret.

Fødekaret kan også bruges til en romantisk spa-aften for to personer

 

Bevidst graviditet, bevidst fødsel

Anden gang jeg var gravid, var jeg generelt mere bevidst og sikker på hvad jeg ville, end jeg var under graviditeten med Nohr. Jeg vidste, hvad der var vigtigst for mig, og i stedet for at lave en lang liste med alle de ting jeg ikke ville have, printede jeg en seddel ud med de få ting, jeg havde brug for, for at få min drømmefødsel.

  • Stilhed under veerne – fordi jeg selv er tavs som graven lige indtil pressefasen, og jeg har brug for den stilhed, for at forblive koncentreret.
  • Mobiltelefoner NEJ TAK – fordi det er det mest forstyrrende element der findes, og jeg havde brug for at mit team var til stede og nærværende
  • Positive tanker JA TAK – fordi det essentielt, at de omkringværende ikke udstråler eller udsender dårlig energi
  • Ro og harmoni – fordi det var vigtigt for mig, at fødslen foregik i ro og harmoni
  • Vi er i nuet – fordi jeg ønskede at opleve min fødsel og ikke kun drømme om at få den overstået
  • Lad verden stå stille, når baby bliver født – fordi det er så hellig en stund, var det vigtigt for mig, at ingen havde travlt med andet end at suge oplevelsen til sig.

Morgengry

Min anden gravidtet var udfordrende og udviklende. Jeg glædede mig til at møde mit lille barn, og jeg vidste, at det ville gå godt. Alle vores forberedelse, tanker, ønsker og gode energier blev i sidste ende belønnet med en rolig, stille og harmonisk drømmefødsel udover det sædvanlige.

Jeg vil aldrig glemme det øjeblik vores lille pige kom til verden. Hun svømmede ind i mine arme, og det sekund hun kom op til mig, og vi mærkede hinanden, følte jeg at alle sår, alle sorger og al smerte blev lukket sammen. Det var en lettelse og en befrielse.

Det øjeblik står så stærkt i mit hjerte og i min krop, og jeg er glad for, at jeg i aften kan dele det øjeblik med resten af Danmark. Det øjeblik Alba, som betyder morgengry, kom til verden, og vi alle fik lov til, at få en helt ny start.